loebeskade.dk ondt i underbenet

Akillessenebetændelse

Akillessenebetændelse (achilles tendinopati) er en hyppig årsag til smerter især indenfor løb. I dette indlæg vil vi gøre dig klogere på akillessenebetændelse, hvordan det opstår, og hvorfor det kan resultere i smerter. Derudover vil du blive klogere på den mest effektive behandling imod akillessenebetændelse, og hvorfor det er mest hensigtsmæssigt at have en aktiv tilgang til behandlingen. Vil du vide mere om emnet, eller er du stadig i tvivl om dine smerter skyldes akillessenebetændelse, efter at du har læst dette indlæg? Så er du mere end velkommen til at skrive til vores løbeeksperter via e-mail formularen i bunden af dette indlæg eller på siden Kontakt os.

Dette indlæg indeholder følgende:
Hvad er akillessenebetændelse?
Hvor mange nye løbere rammes af akillessenebetændelse?
Hvordan føles akillessenebetændelse?
Hvordan opstår akillessenebetændelse?
Hvordan bør det behandles?
Gode øvelser – se videøvelser

Hvad er akillessenebetændelse?

Akillessenebetændelse er det man kalder for en overuse-skade, hvilket er en form for overbelastningsskade. På bagsiden af vores underben har vi akillessenen, hvilket er kroppens stærkeste sene. Vores muskler på bagsiden af underbenet danner sammen denne sene, som går fra den nederste tredjedel af underbenet til hælknoglen calcaneus. Ved akillessenebetændelse skabes en irritationstilstand omkring akillessenen grundet overbelastning, hvilket er årsagen til ens smerter. Dette uddybes i afsnittet “hvordan opstår akillessenebetændelse?”

akillessenebetaendelse loebeskade

Hvor mange nye løbere rammes af akillessenebetændelse?

Indenfor løb er akillessenebetændelse især en hyppig årsag til smerter hos den aktive løber. Det vurderes, at cirka 10% af alle nye løbere på et tidspunkt vil opleve smerter grundet akillessenebetændelse(1).

Hvordan føles akillessenebetændelse?

Har man pådraget sig akillessenebetændelse vil man typisk opleve en ømhed cirka 2-6 cm over hælen. Dette område vil typisk være ømt ved tryk, og det vil typisk være omkring det område, at man oplever smerter under aktivitet. Typisk vil man opleve ømhed og smerte om morgenen, og når man igangsætter en aktivitet. Man kan opleve, at smerterne aftager under fysisk aktivitet, når senen er blevet ”varm”, for herefter at tiltage efter endt aktivitet. Laver man udstrækning for lægmusklen og akillessenen, vil dette typisk også fremprovokere smerter. En akillessenebetændelse er typisk kendetegnet ved, at den er kommet over tid og gradvist blevet værre og værre. Er smerterne omkring akillessenen kommet mere pludseligt og opstået i en specifik situation, kan der være tale om en hel eller delvis overrivning af akillessenen, hvilket du kan læse mere om her.

Hvordan opstår akillessenebetændelse?

Som nævnt tidligere er akillessenebetændelse en overuse-skade. Overuse-skader opstår, når væv i vores krop gentagne gange over tid udsættes for en større belastning, end hvad vævets kapacitet kan klare. Årsagen til smerternes opståen skal derfor findes i et usundt forhold imellem den belastning senen er blevet påført i forhold til senens kapacitet. Dette ulige forhold mellem belastning og kapacitet kan både skyldes, at belastningen på vævet er øget, men også at vævets kapacitet er blevet mindre. Vævets kapacitet er en dynamisk størrelse, som kan ændres fra dag til dag. Faktorer, som spiller ind på vævets kapacitet er eksempelvis nedsat søvn, inaktivitet sygdom, mm.

Kigger man på belastningen kan faktorer som underlag, sko, intensitet, træningsmængde, mm. medføre en forøgelse/ændring. Ovenstående faktorer kan alle være med til skabe en ændring i forholdet mellem belastning og kapacitet. Er der et usundt forhold, kan det resultere i overbelastningsskader. Vil du vide mere om overbelastninger samt, hvorfor forholdet mellem belastning og kapacitet er vigtigt, kan du læse mere her.

Hvordan bør det behandles?

Behandlingen af akillessenebetændelse vil altid skulle bygge på undersøgelsen. I undersøgelsen vil man finde frem til, hvilke faktorer, der har resulteret i overbelastningen. På den baggrund vil man forsøge at ændre på de udslagsgivende faktorer, så man får oprettet et sundt forhold mellem belastning af akillessenen og dets kapacitet. Man vil forsøge at nedsætte belastningen af akillessenen samtidig med, at man forsøger at øge kapaciteten. Er det eksempelvis løberen kan man eksempelvis nedsætte belastningen ved at ændre på terræn, løbestil, træningsmængde, mm. og sideløbende lave relevante styrkeøvelser for akillessenen for at øge kapaciteten. Det handler om, at løberen skal forblive så aktiv som muligt, uden at det fremprovokerer symptomerne yderligere. På den måde sikrer man sig, at vævets kapacitet ikke mindskes uhensigtsmæssigt meget.

Man vil løbende igennem hele forløbet gradvist øge belastningen på en hensigtsmæssig måde. Dermed sikrer man sig, at vævet har den fornødne tid til at tilpasse sig, så man opnår en større kapacitet. På den måde vil man mindske risikoen for skader i fremtiden, og sikre sig at komme tilbage til det løb man gerne vil.

Gode øvelser!

Man kan ikke nævne de “bedste øvelser”, som er gældende for alle, når det kommer til akillessenebetændelse. Det handler om at finde frem til de øvelser, der passer til den enkeltes niveau og præferencer. Nedenfor viser vi nogle gode øvelser til akillessenebetændelse. Det er vigtigt at slå fast, at øvelserne IKKE er de bedste for alle, men det er blot eksempler på øvelser, der er gode til at styrke akillessenen.

6 + 3 =

Referencer:

(1) Lopes, A. D., et al. (2012). What are the Main Running-Related Musculoskeletal Injuries? Sports medicine 42, 891-905. 

(2)  Nielsen, R. Ø., Malisoux, L., Møller, M., Theisen, D., Parner, E.T. (2016). Shedding Light on the Etiology of Sports Injuries: A Look Behind the Scenes of Time-to-Event Analyses.

(3) Cook, J.L., Stasinopoulos, D. and Brismée, J.M., 2018. Insertional and mid-substance Achilles tendinopathies: eccentric training is not for everyone–updated evidence of non-surgical management

(4)  Hong-Yun, L., Ying-Hui, H. (2016). Achilles Tendinopathy: Current Concepts about the Basic Science and Clinical Treatments.

(5) Scott, A et al. (2013). Sports and exercise-related tendinopathies: a review of selected topical issues by participants of the second International Scientific Tendinopathy Symposium (ISTS) Vancouver 2012. 

(6) Mascaró, A et al (2018). Load management in tendinopathy: Clinical progression for Achilles and patellar tendinopathy