loebeskade.dk ondt i hoften

Fibersprængning

Indenfor løb og andre idrætsgrene med høj intensive løb er fibersprængninger i muskulaturen en hyppig årsag til smerter. Man kan nemt have en oplevelse af, at man er ramt af en fibersprængning, men ofte kan årsagen til ens smerter være en anden. I dette indlæg vil du blive klogere på, hvordan en fibersprængning føles, og hvordan det opstår. Derudover vil du blive klogere på den bedste behandling til at komme hurtigst muligt ovenpå igen efter en fibersprængning. Er du fortsat i tvivl, om du har pådraget dig en fibersprængning, efter at du har læst dette indlæg, kan du kontakte vores løbeeksperter via. e-mail formularen i bunden af dette indlæg eller på siden Kontakt os.

Dette indlæg indeholder følgende:
Hvad er en fibersprængning?
Hvad er symptomerne?
Hvem rammes typisk af en fibersprængning?
Hvordan opstår en fibersprængning?
Hvordan behandles en fibersprængning?
Gode øvelser – se videoøvelser

Hvad er en fibersprængning?

En fibersprængning er det man betegner som en akut muskelskade, hvilket er en mere bred betegnelse. En fibersprængning er en betegnelse for, at muskelfibre i en muskel springes eller rives over. Det er kun muligt at påvise, om man har pådraget sig en fibersprængning, ved relevant billeddiagnostik, hvilket man ofte ikke får foretaget sig. Derfor bruger man i dag den mere brede betegnelse “akut muskelskade”, da man ved en undersøgelse blot kan konstatere, at der er sket en skade på muskulaturen, men ikke hvorvidt der er sket en overrivning. Det er heller ikke så vigtigt, om der er sket en mindre overrivning af muskulaturen eller ej, da behandlingen er ens for akutte muskelskader. Fibersprængninger eller akutte muskelskader kan forekomme i alle muskler i kroppen, men typisk sker sådanne skader hos løbere i baglåret eller lægmuskulaturen.

På nedenstående billede vises et eksempel på en fibersprængning i baglåret.

Fiberspraegning-loebeskade

Hvad er symptomerne?

Får man en akut muskelskade, vil man meget specifikt kunne identificere skadesøjeblikket. Er det eksempelvis en fibersprængning i baglåret, vil man i skadesøjeblikket kunne mærke et jag eller en stærk smerte i denne muskulatur. Man vil efterfølgende være nødsaget til at stoppe den igangværende aktivitet. Senere vil man typisk opleve, at det beskadigede område føles varmt, og der kan muligvis opstå hævelse og en rødme i området. Derudover vil det gøre ondt, at trykke omkring det beskadigede område, og hvis man aktiverer denne muskulatur eller sætter stræk på muskulaturen. 

Hvem rammes typisk af en fibersprængning?

Det er ikke nødvendigvis kun atleter eller motionister, som kan rammes af en fibersprængning. En fibersprængning kan også opstå under dagligdags aktiviteter, men er mest hyppig hos idrætsaktive. Typisk ses fibersprængninger hos idrætsaktive, som har øget/ændret i deres træning(1).  

Hvordan opstår en fibersprængning?

En akut muskelskade opstår i en specifik situation, hvor belastningen på en specifik muskulatur har været markant større, end hvad musklens kapacitet har kunne klare. Derfor opstår fibersprængninger ofte i situationer med store accelerationer og retningsskift, hvor belastningen på muskulaturen er stor. Indenfor løb er det især under intervaltræning, at akutte muskelskader typisk kan forekomme. Er muskulaturen udmattet vil kapaciteten være sænket. Derfor ser man typisk sportsudøvere pådrage sig fibersprængninger i slutningen af en kamp, eller løbere i slutningen af en løbetur. Dette skyldes igen at muskulaturens kapacitet er sænket på dette tidspunkt og dermed skal belastningen ikke være voldsomt stor, før at en skade kan opstå. 

Hvordan behandles en fibersprængning?

Behandlingen af en fibersprængning inddeles i to faser. Den første fase kaldes også den “akutte fase”, hvor fokus er på at håndtere hævelsen, mindske tab af funktionsniveau og eventuelt reducere smerter. I denne fase følger man nogle retningslinjer, hvor man beskytter det skadede område, hæver området over hjertehøjde og påfører kompression på muskulaturen. Typisk varer denne fase ikke mere end 2 dage, hvorefter næste fase kan påbegyndes. Du kan læse mere uddybende omkring disse retningslinjer i indlægget her. 

I næste fase vil man igangsætte relevant træning af den beskadigede muskulatur. Det handler om, at muskulaturen på en hensigtsmæssig måde skal belastes igen gennem aktiviteter og funktioner samt træningsøvelser. Senere i forløbet vil man rette træningen imod den specifikke aktivitet, som den skadesramte gerne vil tilbage til. Ovenstående fremgangsmåde og principper går under navnet PEACE&LOVE, hvilket du kan læse mere om her.

Det kan være relevant at have en fagperson med på sidelinjen til denne fase, så træningen justeres og tilpasses igennem forløbet og så man sikrer, at man har den rette aktivitetsdosering hele vejen til målet. 

Det er altid anbefalelsesværdigt at få foretaget en undersøgelse, hvis man muligvis har pådraget sig en akut muskelskade. Ved en undersøgelse kan man få kortlagt skadens omfang og ovenstående faser kan justeres alt efter problematikken.

Gode øvelser!

Det er desværre ikke muligt at opstille de “bedste øvelser” for alle der har fået en fibersprængning. Valget af øvelser skal individuelt tilpasses, så de passer på den enkeltes niveau og præferencer. Derudover skal sværhedsgrader i øvelserne gradvist øges, så de tilpasses ens niveau hele vejen igennem genoptræningen. Nedenfor giver vi eksempler på nogle øvelser, som kan være brugbare, hvis man har pådraget sig en fibersprængning. Igen er det vigtigt at sige, at det blot er eksempler på øvelser og ikke nødvendigvis øvelser, som vil være brugbare for alle. Videoen til venstre er især relevant for fibersprængninger i lægmuskulaturen, mens videoen til højre er relevant for fibersprængninger i baglåret. 

3 + 4 =

Referencer

(1) American Academy of Orthopedic Surgeons. Available from: orthoinfo.aaos.org. (accessed 26 February 2019).

(2)  Ishøj, L., Krommes, K., Skov Husted, R., Juhl, C. B., Thorborg, K. (2020). Diagnosis, prevention and treatment of common lower extremity muscle injuries in sport – grading the evidence: a statement paper commissioned by the Danish Society of Sports Physical Therapy (DSSF).

(3) Mueller-Wohlfahrt H-W, Haensel L, Mithoefer K, et al. (2013). Terminology and classification of muscle injuries in sport: the Munich consensus statement.

(4)  Järvinen TAH, Järvinen TLN, Kääriäinen M, et al. (2005). Muscle injuries: biology and treatment

(5) Baoge, L., Van Den Steen, E., Rimbaut, S., Philips, N., Witvrouw, E., Almqvist, K, F., Vanderstraeten, G., Vanden Bossche, L, C. (2012). Treatment of Skeletal Muscle Injury: A Review.c

(6) Dubois, B., Esculier, JF. (2020). Soft-tissue injuries simply need PEACE and LOVE.