loebeskade.dk ondt i knæet

Løberknæ

Dette indlæg omhandler løberknæ, hvilket er en hyppig årsag til smerter omkring knæet inden for løb. Du vil igennem indlægget få forklaret, hvad et løberknæ er, og hvorfor det kan resultere i smerter. Derudover vil vi forklare, hvordan man bør gribe et behandlingsforløb an, og hvilke øvelser, der kan være relevante i behandlingen. Vil du vide mere omkring løberknæ, eller har du spørgsmål til din egen problematik, må du endelig skrive til vores løbeeksperter via formularen i bunden af dette indlæg eller på siden Kontakt os.

Dette indlæg indeholder følgende:
Hvad er et løberknæ?
Hvem rammes typisk af et løberknæ?
Hvad er symptomerne?
Hvordan opstår et løberknæ?
Hvordan behandles et løberknæ?
Gode øvelser – se videøvelser

Hvad er et løberknæ?

Inden for betegnelsen “løberknæ” skelner man mellem to syndromer. Disse syndromer er patellofemoralt smertesyndrom (PFPS) og iliotibial band syndrome (ITBS). De to syndromer kan begge gå under navnet “løberknæ”. Fælles for dem begge er, at de er overuse-problematikker, hvilket man i daglig tale kalder for en overbelastningsskade. Dette betyder, at årsagen til ens knæsmerter ved et løberknæ skal findes i et misforhold mellem den belastning, man har påført sit væv over en længere periode, og den kapacitet vævet har haft. Har man ikke et sundt forhold mellem den belastning, man påfører vævet og vævets kapacitet, kan der opstå overuse-skader, hvilket er tilfældet ved et løberknæ. Du kan læse mere om, hvordan overbelastningsskader opstår i dette indlæg. 

Hvem rammes typisk af et løberknæ?

Et løberknæ har fået sit navn, da det typisk opstår hos løbere og i idrætsgrene, hvor der indgår løb. Man ser typisk et løberknæ hos løbere, der har ændret noget i deres løbetræning. Ændringer kan bestå i øget træningsmængde, løbeterræn, intensitet, løbesko, mm. Udover et løbeknæ, findes der også andre hyppige årsager til knæsmerter indenfor løb. Du kan se en oversigt over hyppige løbeskader, der kan give knæsmerter på denne side.   

Hvad er symptomerne?

Der er som sagt to syndromer inden for løberknæ, hvor der ses lidt forskellige symptomer hos de to syndromer. Især lokationen af smerterne er forskellig fra de to syndromer. Ved ITBS er smerterne meget lokale og præcist lokaliseret på ydersiden af knæet. Modsat er smerterne ved PFPS mere diffuse og typisk lokaliseret til et større område på forsiden af knæet. Typisk vil man ved begge tilstande opleve ens kendte smerter omkring knæet under aktivitet (typisk løb) og efter endt aktivitet.

Der kan også være andre aktiviteter udover løb, som kan udløse de kendte smerter. Typisk vil sådanne aktiviteter være trappegang, cykling, siddende for længe med bøjede knæ, mm. Som nævnt tidligere kan både ITBS og PFPS gå under navnet løberknæ. De to syndromer optræder en smule forskelligt i forhold til smerternes lokation omkring knæet, men ellers minder deres symptombillede meget om hinanden. 

loeberknae loebeskade

Hvordan opstår et løberknæ?

Det er lidt forskelligt for de to syndromer, hvilken struktur, der er årsagen til smerternes opståen. Ved PFPS kan man ikke udpege en specifik struktur i eller omkring knæet som værende årsagen til ens knæsmerter. Modsat ved man ved syndromet ITBS, at smerterne skyldes en irritationstilstand omkring hæftet for det iliotibiale bånd (hoftesenen). Denne store sene er beliggende på lårets yderside og dækker store dele af ydersiden på lårbensknoglen.

Fælles for både PFPS og ITBS er, at årsagen til irritationstilstanden omkring knæet skal findes i et misforhold mellem belastning og kapacitet. I begge tilfælde vil årsagen til skadens opståen typisk være en ændring i ens træningsmængde, eller at man har øget sin træningsmængde for hurtigt. Af den årsag er det ikke så vigtigt, hvilket syndrom inden for løberknæ du lider af, da årsagen er den samme og dermed bygger behandlingen også på de samme principper. 

Hvordan behandles et løberknæ?

Et løberknæ er en overuse-problematik. Af den årsag vil behandlingen gå på at finde årsagen til, hvorfor der har været et usundt forhold, imellem den belastning knæet er blevet påført og kapaciteten af vævet. For at tilrettelægge den korrekte behandling vil man både kigge på årsager til et fald i vævets kapacitet (nedsat søvn, inaktivitet sygdom, mm.), og en ændring af belastningen (underlag, sko, intensitet, træningsmængde mm.). Herefter vil behandlingen fokusere på, at justere i belastningen af det pågældende væv, så man forbliver så aktiv som muligt, uden at det provokerer ens kendte symptomer yderligere.

Hos løbere indebærer dette eksempelvis, at man kigger på ens løbetræning for at se, om man kan lave hensigtsmæssige ændringer, der kan mindske belastningen. Her kigger man på mulige ændringer i løbestil, terræn, hastighed, distance, mm. Efterfølgende handler det om at øge ens aktivitetsniveau på en progressiv måde og øge kapaciteten af ens væv gennem træning. På den måde vil man opnå at gøre strukturer omkring knæet stærkere, hvilket vil gøre dig i stand til at kunne belaste dit væv, i det omfang du gerne vil uden at få symptomer. I alle tilfælde handler det om at tilpasse forløbet til den enkelte, så behandlingen tager udgangspunkt i, hvor den enkelte er i sit forløb. Sideløbende med denne modificering af belastningen vil man forsøge igennem relevant træning at øge vævets kapacitet.  

Gode øvelser!

Det er ikke muligt at opstille “de bedste øvelser” for et løberknæ, som er gældende for alle. Valg af øvelser skal ALTID bygge på den enkeltes præferencer og niveau. Vi viser jer nederst eksempler på gode øvelser til et løberknæ, som alle styrker relevant muskulatur omkring knæet. Igen er det vigtigt at slå fast, at disse øvelser IKKE er de bedste for alle, men blot eksempler på relevante øvelser.

13 + 10 =

Referencer

(1) Mellinger, S., Grace A. N. (2019). Evidence based treatment options for common knee injuries in runners. 

(2)  Powers CM, Witvrouw E, Davis IS, Crossley KM. Evidence-based framework for a pathomechanical model of patellofemoral pain: (2017) patellofemoral pain consensus statement from the 4th International Patellofemoral Pain Research Retreat, Manchester, UK: part 3. Br J Sports Med. 2017 Dec 1;51(24):1713-23