loebeskade.dk ondt i knæet

Springerknæ

Springerknæ, eller patella tendinopati som det hedder inden for fagsprog, er en hyppig årsag til smerter blandt løbere og idrætsfolk. I dette indlæg vil du blive klogere på, hvordan et springerknæ opstår, og hvordan det bør behandles. Du vil få et indblik i, hvordan det føles at have et springerknæ, og forhåbentlig blive klogere på, om det er et springerknæ, som er årsagen til dine smerter. Vil du vide mere omkring springerknæ, efter at du har læst dette indlæg? Eller er du stadig i tvivl, om det er et springerknæ, som er årsagen til dine smerter? Så skal du endelig skrive til vores løbeeksperter via e-mail formularen i bunden af dette indlæg eller på siden Kontakt os.

Dette indlæg indeholder følgende:
Hvad er et springerknæ?
Hvad er symptomerne?
Hvordan opstår et springerknæ?
Hvordan behandles et springerknæ?
Gode øvelser – se videøvelser

Hvad er et springerknæ?

Et springerknæ, er det man kalder for en overuse-skade, hvilket er en form for overbelastningsskade. Skaden er især hyppig hos løbere og hos idrætsaktive, hvor der indgår mange hop og landinger i sporten (volleyball, fodbold, håndbold, mm). Overuse-skader opstår, når der gentagne gange over tid påføres en større belastning på kroppens væv, end hvad vævet har kapacitet til at kunne klare. Ved et springerknæ er det patellasenen (en sene der går over knæet), der er blevet udsat for store eller uvante belastninger gentagne gange over tid. Denne belastning har været større end patellasenens kapacitet, hvilket medfører en irritationstilstand omkring denne sene. Denne irritationstilstand omkring senen gør, at senen og området omkring senen vil være mere følsomt, hvilket medfører smerter i dette område.

Springerknae loebeskade

Hvad er symptomerne?

Som beskrevet ovenfor opstår der en irritationstilstand omkring patellasenen ved et springerknæ. Af den årsag vil man typisk opleve ømhed og smerte ved tryk lidt under knæskallen. Derudover vil aktiviteter som trappegang, løb, hop og knæbøjninger typisk provokerer smerter. Oftest kan det også føles smertefuldt at sidde med bøjede knæ i længere tid. Mange kan opleve, at smerterne især er slemme når man igangsætter en aktivitet for så at aftage under aktiviteten.

Hvordan opstår et springerknæ?

Et springerknæ er som sagt en overuse-skade. Dette betyder, at årsagen til ens smerter skal findes i et ulige forhold mellem den belastning patellasenen er blevet påført og senens kapacitet. Har man pludseligt øget sin træningsmængde, eller er man begyndt at træne anderledes, kan dette eksempelvis være faktorer, som har skabt et ulige forhold mellem belastning og kapacitet.

Det er modsat også muligt, at der er blevet skabt et ulige forhold mellem belastning og kapacitet uden, at man har ændret på belastningen. Faktorer som øget stressniveau, nedsat søvn, dårlig kost, inaktivitet, mm. kan nemlig nedsætte kapaciteten af vævet. Har dette været tilfældet kan kapaciteten af patellasenen være blevet nedsat, og dermed kan belastningen have været for stor, selvom at man har trænet, som man plejer. Årsagen til en overuse-skade skal ALTID findes i et ulige forhold mellem belastning af vævet og vævets kapacitet. Det er dette ulige forhold, som skaber irritationen omkring patellasenen, hvilket medfører smerter. Vil du vide mere omkring vigtigheden af et sundt forhold imellem belastning og kapacitet, kan du læse et uddybbende indlæg her. 

Hvordan behandles et springerknæ?

Behandlingen af et springerknæ skal ALTID udarbejdes på baggrund af undersøgelsen. I undersøgelsen vil man finde frem til, hvilken tilstand patellasenen er i, og hvad den på nuværende tidspunkt kan holde til. Derudover vil man identificere, hvilke faktorer, der har resulteret i overbelastningen af senen. På den baggrund vil man forsøge at tilpasse de symptomgivende faktorer, så man får oprettet et sundt forhold mellem belastning af patellasenen og dets kapacitet. I starten af behandlingen vil man forsøge at nedsætte belastningen af patellasenen samtidig med, at man eksempelvis gennem træning forsøger at øge kapaciteten.

Er det eksempelvis løberen vil man se, om man kan nedsætte belastningen på patellasenen ved at ændre på terræn, løbestil, træningsmængde, mm. Sideløbende med denne modificering i ens løbetræning, vil man igangsætte relevante styrkeøvelser for patellasenen for at øge kapaciteten. 

Løbende igennem hele forløbet skal belastningen både i ens løbetræning og træningsøvelser gradvist øges på en hensigtsmæssig måde. På den måde sikrer man sig, at vævet udfordres og bliver stærkere, men på en hensigtsmæssig måde, hvor vævet får den fornødne tid til at tilpasse sig. Ved denne fremgangsmåde mindsker man risikoen for skader i fremtiden, og sikrer sig at komme tilbage til det løb, som man gerne vil hurtigst muligt.

Gode øvelser!

Man bør altid supplere ens træning med relevante styrkeøvelser både under et genoptræningsforløb og efterfølgende. Træningsøvelserne skal altid være individuelt tilpasset og passe til ens nuværende niveau og præferencer. Af den årsag er det ikke muligt at opstille “de bedste øvelser” til et springerknæ, som gør sig gældende for alle. Nedenunder viser vi nogle eksempler på relevante øvelser til et springerknæ. Det er igen vigtigt at pointere, at disse øvelser IKKE er de bedste for alle, og at det blot er eksempler på øvelser, som styrker patellasenen. 

7 + 10 =

Referencer

(1) Scott, A et al. (2013). Sports and exercise-related tendinopathies: a review of selected topical issues by participants of the second International Scientific Tendinopathy Symposium (ISTS) Vancouver 2012.

(2)  Mascaró, A et al (2018). Load management in tendinopathy: Clinical progression for Achilles and patellar tendinopathy

(3) Rudavsky, A. & Cook, J (2014). Physiotherapy management of patellar tendinopathy (jumper’s knee). J Physiother 60(3): 122-129

(4) Brukner, P. & Khan, K. Brukner and Khan’s clinical sports medicin. Volume 1: Injuries. (McGraw-Hill Education (Australia), 2016)

(5) Mascaró, A et al (2018). Load management in tendinopathy: Clinical progression for Achilles and patellar tendinopathy