loebeskade.dk ondt i underbenet

Træthedsbrud

Et træthedsbrud kan være årsagen til smerter hos løberen eller idrætsudøveren med en stor træningsmængde. I dette indlæg vil vi gøre dig klogere på, hvad et træthedsbrud er, og hvordan det opstår. Derudover vil vi forklare, hvordan tilstanden bedst behandles. Skulle du, efter at have læst dette indlæg, have nogle spørgsmål kan du skrive til vores løbeeksperter via formularen i bunden af dette indlæg eller igennem LøberLab.dk.

Dette indlæg indeholder følgende:
Hvad er et træthedsbrud?
Hvem rammes typisk af et træthedsbrud?
Hvad er symptomerne?
Hvordan opstår et træthedsbrud?
Hvordan behandles et træthedsbrud?
Gode øvelser – se videoøvelser

Hvad er et træthedsbrud?

Et træthedsbrud er et brud i knoglen, som har udviklet sig gradvist over tid. Modsat et traditionelt knoglebrud sker et træthedsbrud ikke i en specifik situation, hvor belastningen på knoglevævet har været så voldsom, at der sker et brud. Bruddet på knoglen sker derimod grundet gentagne store belastninger på knoglevævet i forbindelse med træning. Ved et træthedsbrud får knoglevævet ikke den nødvendige restitution imellem ens træningspas. Af den årsag når knoglevævet ikke at tilpasse sig og nedbrydes mere og mere over tid, hvis ikke der reduceres i den store træningsmængde. Årsagen til træthedsbruddet kan også findes i livsstilsfaktorer som uhensigtsmæssig kost, underernærring, rygning, mm som kan nedsætte kapaciteten i ens knoglevæv. Et træthedsbrud kan variere meget i sværhedsgraden og afhænger af, hvor længe du har udsat dit knoglevæv for den store træningsmæssige belastning. Af den årsag anbefales det altid at se en sundhedsfaglig ved mistanke om et træthedsbrud for at vurdere omfanget af skaden. 

 

Traethedsbrud loebeskade

Hvem rammes typisk af et træthedsbrud?

Tilstanden ses typisk hos atleter eller ekstreme motionister med en høj træningsmængde. Ofte ser man træthedsbrud hos atleter, som har øget deres træningsmængde voldsomt indenfor en kort periode. Man ser hyppigst træthedsbrud indenfor løb og idrætsgrene, hvor der indgår hop. Dette skyldes, at belastningen på knoglevævet er stor ved landinger. Træthedsbrud ses dog også hyppigt hos befolkningsgruppen, som kan have nedsat styrke/kapacitet i knoglevævet grundet en række tidligere nævnte livsstilsfaktorer. Derudover er kvinder i overgangsalderen i risiko for udvikling af træthedsbrud, da der helt naturligt i denne aldersperiode sker nogle metaboliske ændringer i kroppen, som nedsætter kapaciteten i knoglevævet.  

Hvad er symptomerne?

Man vil typisk opleve belastningsrelaterede smerter, hvor man i det tidlige stadie af et træthedsbrud vil opleve symptomer i ens træningspas. Senere i forløbet vil symptomerne opleves tidligere og tidligere i ens træning, og der vil gå længere og længere tid, før smerterne ophører igen efter endt træning. Er man i et sent stadie af et træthedsbrud kan man opleve konstante smerter.

Hvordan opstår et træthedsbrud?

Et træthedsbrud er det man kalder for en overuse-skade, som er en form for overbelastningsskade. En overuse-skade opstår når belastninger gentagne gange over tid overstiger vævets kapacitet. Ved et træthedsbrud er det gentagne belastninger på knoglevævet, som har været større end knoglevævets kapacitet. Denne gentagne overbelastning medfører skader på knoglen, som resulterer i smerter. Typisk ser man træthedsbrud hos idrætsudøveren, der pludseligt har øget voldsomt i sin træningsmængde. Derudover ses træthedsbrud hyppigt inden for sportsgrene, der involverer løb, spring eller andre aktiviteter, som påfører en stor belastning på knoglerne i underben og fod.

Hvordan behandles et træthedsbrud?

Det første stadie i behandlingen af et træthedsbrud er en pause fra de symptomgivende aktiviteter. Knoglevævet skal have tid til at hele og bør derfor ikke belastes som tidligere. Dermed ikke sagt, at man skal foretage en total pause fra fysisk aktivitet, men man bør i sammenråd med sin behandler finde den bedste måde at være fysisk aktiv, uden at det sænker helingen af knoglevævet. Man bør ikke ikke indtage NSAID-præperater (ipren og ipuprofen eksempelvis) i det tidlige stadie af ens genoptræning, da det mindsker helingen af vævet. I de efterfølgende faser af genoptræningen vil man på en hensigtsmæssig måde begynde at belaste knoglevævet igen, og dermed øge kapaciteten af knoglevævet. På den måde gøres knoglevævet mere modstandsdygtigt og vil dermed kunne klare de belastninger det påføres gennem den pågældende sport. Derudover kan man i visse tilfælde kigge på eksempelvis kosten, og se om man kan indtage eksempelvis en større mængde calcium for på den måde at styrke knoglevævet.  

Gode øvelser!

Det er desværre ikke muligt at opstille øvelser, som vil være de mest effektive for samtlige med et træthedsbrud. Øvelserne skal altid tilpasses den enkeltes niveau og være målrettet det specifikke mål personen har med genoptræningen. Nedenfor giver vi nogle eksempler på øvelser, der kan være relevante at inddrage i genoptræningen af et træthedsbrud i underbenet. Nedenstående øvelser er især relevante at udføre i starten af et forløb. Her vil belastning på knoglen typisk medføre voldsomme smerter og ikke være hensigtmæssigt. Af den årsag kan øvelser, som ikke i så høj grad belaster knoglen, være brugbare at udføre for at mindske tabet af styrke i muskulaturen omkring hoften. Husk på, at nedenstående blot er eksempler på relevante øvelser og ikke nogle øvelser, der nødvendigvis vil være bedst for alle.

15 + 13 =

Referencer

(1) Fowler JR, Gaughan JP, Boden BP, Pavlov H, Torg JS. (2011). The non-surgical and surgical treatment of tarsal navicular stress fractures. Sports Med, 41(8), 613-9.

(2)  Kaeding CC, Miller T. (2013). The comprehensive description of stress fractures: a new classification system. J Bone Joint Surg Am, 95(13), 1214-20.

(3) Kelsey JL, Bachrach LK, Procter-Gray E, Nieves J, Greendale GA, Sowers M, Brown Jr. BW, Matheson KA; Crawford SL, Cobb KL. (2007). Risk factors for stress fractures among female cross country runners. Med Sci Sports Exerc, 39(9), 1457-1463.

(4)  Mallee WH, Weel H, van Dijk CN, van Tulder MW, Kerkhoffs GM, Lin CW. (2014). Surgical versus conservative treatment for high-risk stress fractures of the lower leg (anterior tibial cortex, navicular and fifth metatarsal base): a systematic review. Br J Sports Med.

(5) Schneiders AG, Sullivan SJ, Hendrick PA, Hones BD, McMaster AR, Sugden BA, Tomlinson C. (2012). The ability of clinical tests to diagnose stress fractures: a systematic review and meta-analysis. J Orthop Sports Phys Ther, 42(9), 760-71.

(6) Warden SJ, Davis IS, Fredericson M. (2014). Management and prevention of bone stress injuries in long-distance runners. J Orthop Sports Phys Ther, 44(10), 749-65.