Compartmentsyndrom
Der kan være mange årsager til smerter omkring skinnebenet i forbindelse med løb, hvor compartmentsyndrom hører til sjældenhederne. Det er dog en årsag, som skal tages alvorligt, hvis det er forklaringen på dine smerter. I dette indlæg vil vi gøre dig klogere på, hvad et compartmentsyndrom er, og hvordan det opstår. Derudover vil vi forklare, hvordan behandlingen bør foregå. Er du i tvivl, om et compartmentsyndrom muligvis er forklaringen på dine smerter? Så kan du skrive til vores løbeeksperter via e-mail-formularen i bunden af dette indlæg eller kontakte dem direkte igennem LøberLab.dk.
Dette indlæg indeholder følgende:
Hvad er et compartmentsyndrom?
Hvem rammes typisk af syndromet?
Hvad er de typiske symptomer?
Hvordan opstår et compartmentsyndrom?
Hvordan behandles et compartmentsyndrom?
Se videoøvelser
Hvad er et compartmentsyndrom?
Forskellige steder i kroppen har vi muskelloger (compartments), hvor flere muskler omkredses af bindevæv, hvilket samler de forskellige muskulaturer i samme “rum”. Dette bindevæv er ikke eftergiveligt, og sker der derfor en blødning eller hævelse i en muskelloge vil trykket inde i logen stige. Stiger trykket til mere end 30 mmHg vil blodkarrene komprimeres, hvilket resulterer i smerter og nedsat blodgennemstrømning til muskulaturen.
Hvem rammes typisk af syndromet?
Compartmentsyndrom ses hyppigere hos mænd end kvinder. Typisk kan et compartmentsyndrom forekomme i forbindelse med et knoglebrud på skinnebensknoglen tibia. Er der ikke tale om et knoglebrud, kan et compartmentsyndrom forekomme hos meget fysisk aktive individer, som har øget deres træningsmængde voldsomt. Compartmentsyndrom kan forekomme flere forskellige steder i kroppen. Dette indlæg vil dog fokusere på compartmentsyndrom omkring skinnebenet, da dette område er mest relevant for løbere.
Hvad er de typiske symptomer?
Typisk vil man opleve lokal smerte omkring skinnebenet, som forværres ved aktivitet og bliver værre og værre når træningsmængden og intensiteten øges. Man vil typisk opleve, at smerten i forbindelse med aktivitet til sidst er uudholdelig, og at hvile er det eneste, som kan lindre. Det vil typisk fremprovokere smerte at trykke i det smertefyldte område samt at sætte passivt stræk på muskulaturen i området. Sent i forløbet kan man opleve nedsat funktion af muskulaturen, en snurrende/sovende fornemmelse ud i benet og nedsat puls til området. Det kan i nogen tilfælde være udfordrende at differentiere et compartmentsyndrom fra skinnebensbetændelse, da symptomerne på nogen punkter minder er sammenlignelige. Du kan læse mere om skinnebensbetændelse, symptomer og behandling her.
Hvordan opstår et compartmentsyndrom?
Et compartmentsyndrom opstår som sagt ved, at trykket inde i en muskelloge stiger grundet en blødning eller hævelse i logen. Der kan ske en blødning i muskellogen ved skade på muskulaturen eksempelvis ved fald, operation eller andet. Hævelse i muskulaturen kan ske ved en stor træningsmængde inden for kort tid, hvilket også kan øge trykket i muskellogen. Er trykket i logen så stort, at det skaber kompression på blodkarrene kan der ske iskæmi i området, hvilket betyder at blodforsyningen til området er nedsat. Er blodforsyningen meget nedsat, kan det føre til celledød og dermed permanent nedsat funktion af muskulaturen.
Hvordan behandles et compartmentsyndrom?
I de fleste tilfælde er det nødvendigt med et kirurgisk indgreb for at reducere trykket i muskellogen. Om det er nødvendigt med en operation vurderes ud fra graden af trykket i muskellogen. Efter operation er det vigtigt med genoptræning, hvor sener og muskulatur gradvist belastes igen, så det bliver muligt at vende tilbage til ens ønskede aktivitetsniveau. Igennem genoptræningen vil man altid tilrettelægge ens aktiviteter og øvelser, så de har til formål at gøre kroppen i stand til det aktivitetsmæssige mål, som man har med behandlingen. Vil man eksempelvis gerne tilbage til løb bør løbetræning bestemt indgå i genoptræningen. Ens løb skal blot tilpasses, så man gradvist øger belastningen i et tempo, hvor kroppen har tid til at tilpasse sig og blive stærkere.
Se videoøvelser
Referencer
- Oprel PP., Eversdij MG., Vlot J., Tuinebreijer WE. The Acute Compartment Syndrome of the Lower Leg: A Difficult Diagnosis? Department of Surgery-Traumatology and Pediatric Surgery, Erasmus MC, University Medical Center Rotterdam, The Open Orthopaedics Journal, 2010, 4, 115-119
- Frink, Michael, et al. “Long term results of compartment syndrome of the lower limb in polytraumatised patients.” Injury 38.5 (2007): 607-613
- Chechik, O., G. Rachevsky, and G. Morag. “Michael Drexler, T. Frenkel Rutenberg, N. Rozen, Y. Warschawski, E. Rath, Single minimal incision fasciotomy for the treatment of chronic exertional compartment syndrome: outcomes and complications, Archives of Orthopaedic and Trauma Surgery · September 2016
- Van der Wal, W. A., et al. “The natural course of chronic exertional compartment syndrome of the lower leg.” Knee Surgery, Sports Traumatology, Arthroscopy 23.7 (2015): 2136-2141.
- Abraham TR. Acute Compartment Syndrome. Physical Medicine and Rehabilitation. (2016)
- McQueen M, Duckworth A, The diagnosis of acute compartment syndrome: a review, European Journal of Trauma and Emergency Surgery, October 2014, Volume 40, Issue 5, pp 521–528