Hælspore

I dette indlæg vil vi gøre dig klogere på hælspore og hælsmerter generelt. Du vil blive klogere på, hvad hælspore er for noget og få forklaret, hvorfor diagnosen hælspore er misvisende, når man kigger på årsagen til ens hælsmerter. Har du spørgsmål eller ønsker du mere viden omkring hælspore og hælsmerter, er du velkommen til at skrive til vores løbeeksperter via e-mail formularen i bunden af dette indlæg eller på siden Kontakt os.

Dette indlæg indeholder følgende:
Hvad er hælspore?
Hvem rammes typisk af hælspore?
Hvad er symptomerne?
Hvordan opstår hælspore?
Hvordan behandles hælspore?
Gode øvelser – se videoøvelser

Hvad er hælspore?

Navnet hælspore kommer fra små knogletilvækster, som kan dannes på hælknoglen calcaneus. Tidligere troede man, at årsagen til folks hælsmerter skulle findes i disse knogletilvækster, men man er blevet klogere siden. Fra forskningen ved man idag, at sådanne knogletilvækster (hælspore) i ligeså høj grad ses hos folk uden hælsmerter. Årsagen til ens hælsmerter skal altså ikke findes i knogletilvækster på hælknoglen, men derimod i andre faktorer. 

Indenfor fagsprog kalder man hælspore for plantar fasciopati, da man har fundet ud af, at årsagen højst sandsynligt skal findes i en irritationstilstand af svangsenen under foden. Under foden har vi en stor fascie (fascie plantaris), som i daglig tale kaldes svangsenen. Denne sene går fra hælen og ud til fodrodsknoglerne. Har man pådraget sig plantar fasciopati vil det medføre strukturelle ændringer i denne fascie, hvilket kan medføre en irritationstilstand omkring hælen, som kan resultere i smerter.

Hvem rammes typisk af hælspore?

En hælspore, eller plantar fasciopati som det bør kaldes, ses typisk hos motionister, der pludseligt er begyndt at gå eller løbe, mere end de plejer. Derudover ses sådanne hælsmerter typisk i forbindelse med skift af sko i forbindelse med løb eller gang. 

Hvad er symptomerne?

Skal årsagen til ens smerter findes i en plantar fasciopati, vil man typisk opleve smerter under løb og gang især ved længere distancer og om morgenen. Typisk vil smerterne aftage i løbet af dagen, når man er aktiv og i bevægelse. Derudover kan man opleve igangsætningssmerter, når man starter på en aktivitet. Man vil ofte mærke ømhed og smerte ved tryk omkring hælen og på undersiden af foden. Typisk vil mange føle det smertefuldt at gå uden sko og på hårdt underlag. Til at bekræfte om svangsenen er irriteret eller ej kan en ultralydsscanning benyttes. Her vil det være muligt at se om svangsenen er hævet, delvist overrevet og om der er inflammation i vævet. Hos LøberLab tilbyder vi ultralydsscanning, hvis du ønsker at få et klarere billede af din problematik. 

Hvordan opstår hælspore?

Plantar fasciopati er en overbelastningsskade, hvor årsagen skal findes i, at der igennem en periode har været en større belastning på vævet, end det har haft kapacitet til.

Som beskrevet tidligere skyldes smerterne ved hælspore en irritationstilstand omkring fascie plantaris. Denne irritationstilstand er dannet over tid grundet gentagne større belastninger af fascien, end hvad dens kapacitet har kunnet klare. For, at vores væv i kroppen kan blive stærkere, skal der være et hensigtsmæssigt forhold mellem den belastning vævet udsættes for og vævets kapacitet. Har man ændret i sin træningsmængde eller øget sin træningsmængde i et for hurtigt tempo, vil dette være typiske årsager til plantar fasciopati. Vil du vide mere omkring overbelastningsskader, og hvordan forholdet mellem belastning og kapacitet spiller en vigtig rolle, så kan du læse et uddybende indlæg her. 

Hvordan behandles hælspore?

Som nævnt i det foregående afsnit opstår hælspore grundet et ulige forhold mellem den belastning, man har påført fascie plantaris og vævets kapacitet. Behandlingen går derfor på at øge vævets kapacitet gennem specifik styrketræning samt at justere på belastningen eksempelvis gennem tilpasning af løbeteknik og præcis træningsplanlægning. 

I starten af et behandlingsforløb har man fokus på patientens smerter. Her vil man reducere patientens smerter ved at modificere på de aktiviteter, der kan udløse symptomer hos patienten. Det handler om, at individet skal forblive så aktiv som muligt, men uden at det forværrer symptomerne. Har man en passiv strategi til at overkomme ens smerter, vil man mindske vævets kapacitet unødvendigt meget, hvilket vil forlænge genoptræningsforløbet. Passive behandlingsformer er eksempelvis massage, shockwave, akupunktur, foamrolling eller lign. Disse behandlingsformer kan virke smertedæmpende, men kan ikke bidrage til at gøre vævet stærkere.

Efter man har fået reduceret smerterne, vil man gå videre til den næste fase i behandlingen. I denne fase fokuserer man på at øge kapaciteten af fascie plantaris gennem en løbende forøgelse af belastningen. Igennem denne fase af behandlingen justerer man løbende under forløbet på belastningen som vævet påføres. Dermed sikrer man sig, at svangsenen konstant udfordres og gøres stærkere. Det er vigtigt, at denne forøgelse af belastningen sker på en hensigtsmæssig måde, hvor vævet får den nødvendige tid til at tilpasse sig og blive stærkere. Man vil både øge belastningen gennem specifikke øvelser, men i den grad også ved at øge belastningen inden for den specifikke aktivitet, som man gerne vil blive bedre til. Er målet eksempelvis at komme tilbage til løb, vil man gradvist øge træningsmængden, så man til sidst opnår det ønskede mål.

Gode øvelser!

Man kan ikke pege på “de bedste øvelser” til hælsmerter og plantar fasciopati. Ens forløb og øvelser skal altid tilpasses den enkeltes præferencer og niveau. Generelt for relevante øvelser er, at de styrker fascie plantaris (svangsenen), men på forskellige måder og af forskellige sværhedsgrader. Nedenunder kan du se eksempler på gode øvelser, som har vist sig at have god effekt for mange med plantar fasciopati. Igen er det vigtigt at sige, at det ikke nødvendigvis er de bedste øvelser for alle.

(1) Monteagudo, M., et al (2018). Plantar fasciopathy. A current concepts review.

(2)  Rathleff, MS., Mølgaard, CM., Fredberg, U. (2014). High-load strength training improves outcome in patients with plantar fasciitis: A randomized controlled trial with 12-month follow-up: HL strength training and plantar fasciitis

(3) Sullivan, J., Burns, J., Adam, R., Pappas, E., Crosbie, J., (2015). Musculoskeletal and activity-related factors associated with plantar heel pain.

(4)  DiGiovanni, BF. (2003). Tissue-specific plantar fascia-stretching exercise enhances outcomes in patients with chronic heel pain. A prospective, randomized study.

(5) Kirkpatrick, J., Yassaie, O., Mirjalili, SA. (2017). The plantar calcaneal spur: A review of anatomy, histology, etiology and key associations.