Sprunget akillessene

En sprunget akillessene er ikke så hyppig indenfor løb, men kan i nogle tilfælde godt være årsagen til smerter omkring akillessenen. I dette indlæg vil vi gøre dig klogere på, hvad det vil sige at sprænge akillessenen, og hvorfor sådan en skade opstår. Vi vil forklare, hvad forskellen er på en delvis og hel ruptur af akillessenen, og hvordan de to tilstande bedst behandles. Har du yderligere spørgsmål til en sprunget akillessene, er du velkommen til at kontakte os via e-mail formularen i bunden af dette indlæg eller på siden Kontakt os.

Dette indlæg indeholder følgende:
Hvad er en sprunget akillessene?
Hvem rammes typisk af en sprunget akillessene?
Hvad er symptomerne?
Hvordan opstår en sprunget akillessene?
Hvordan behandles en sprunget akillessene?
Gode øvelser – se videøvelser

Hvad er en sprunget akillessene?

En sprunget akillessene er det man indenfor fagpsprog kalder for en akillesseneruptur. En akillesseneruptur kan inddeles i forskellige grader, som indikerer, hvor slem skaden er. En grov inddeling af akillessenerupturer er, om der er tale om en hel eller delvis ruptur. Er der tale om en hel ruptur, er det hele akillessenen, som er sprunget. Er der derimod tale om en delvis ruptur, er det blot dele af akillessenen, der er sprunget. Akillessenen er beliggende på bagsiden af underbenet, hvor den cirka går fra den nederste halvdel af underbenet og ned til hælen.

Hvem rammes typisk af en sprunget akillessene?

Det er hyppigere mænd, som oplever at sprænge akillessenen, sammenlignet med kvinder. Cirka 70% af alle skadetilfælde sker i forbindelse med sport, hvor en sprunget akillessene er særligt hyppig indenfor badminton og fodbold(1).

Hvad er symptomerne?

Er man udsat for en fuld ruptur af akillessenen, vil man sjældent være i tvivl i skadesøjeblikket. Man vil i skadesøjeblikket opleve et højt smæld fra anklen og en efterfølgende smerte, hvorefter det vil være svært at bruge anklen og særligt at gå op på tæer. Er der tale om en delvis ruptur, kan denne være sværere at identificere, da symptombilledet er meget det samme som ved en akillessenebetændelse. Her vil man typisk opleve ømhed/smerte omkring senen, smerte ved aktivitet og bagefter samt hævelse og morgensmerter/stivhed.
Man kan bekræfte en hel eller delvist overrevet akillessene ved hjælp af en ultralydsscanning. Ønsker man en ultralydsscanning til at blive klogere på ens symptomer fra akillessenen, kan vi tilbyde den ydelse hos LøberLab. 

Hvordan opstår en sprunget akillessene?

Både en hel og en delvis ruptur af akillessenen opstår i specifikke situationer, hvor belastningen på akillessenen har oversteget senens kapacitet i en voldsom grad. Der er forskellige faktorer, som kan nedsætte kapaciteten af vores væv. Sådanne faktorer kan eksempelvis være overtræning, stress, nedsat søvn og dårlig kost, som alle vil nedsætte restitutionen af senen. Har akillessenen dårlige vilkår for restitution vil dens kapacitet falde, og der skal derfor en mindre belastning til, for at der sker en skade. En udtrættet sene vil have en nedsat kapacitet kontra en restitueret sene, hvilket er årsagen til, at risikoen for skader eksempelvis øges i slutningen af et hårdt træningspas.

Som nævnt tidligere opstår en akillesseneruptur i situationer, hvor belastningen er stor på akillessenen. Akillessenen udsættes især for en stor belastning ved landinger og efterfølgende fremadrettet acceleration, hvilket er en typisk skadessituation for en akillesseneruptur. En typisk skadessituation for løberen kunne være en pludselig ændring af ens træningsprogram, hvor man har indlagt bakkespurter til sidst i træningspasset.

Hvordan behandles en sprunget akillessene?

Behandlingen varierer alt efter skadens omfang. Man bør altid opsøge en fagperson, hvis man har mistanke om, at man har pådraget sig en akillesseneruptur. Herefter vil det blive vurderet, om der er behov for kirurgi eller ej. 

I den første tid kort efter skadens opstået, er det vigtigt, at man følger nogle simple retningslinjer, som er med til at fremme helingen og reducere hævelsen. Du kan læse omkring retningslinjerne i dette indlæg. Efter den akutte behandlingsfase (varer typisk 2 dage), vil man gå videre til næste fase af genoptræningen. Her vil man i starten af behandlingen fokusere på at genetablere bevægeligheden over ankelleddet. Efterfølgende vil man stille og roligt begynde at belaste akillessenen igen og træne senen op til at kunne klare den/de aktiviteter, man gerne vil tilbage til. Hvor længe ens genoptræningsforløb varer afhænger igen af skadens omfang. Igennem hele forløbet handler det om at tilpasse belastningen af senen, så den konstant udfordres, men ikke overbelastes. Senere er det vigtigt at gøre træningen aktivitetsspecifik, så senen trænes op til at kunne klare de specifikke krav den pågældende aktivitet/sport indebærer.

Gode øvelser!

Valg af øvelser afhænger af omfanget af den enkelte skade, og hvor i ens genoptræning man befinder sig. Det er derfor ikke muligt at udpege få øvelser, der vil være relevante for alle. Af den årsag bør du have en fagperson med på sidelinjen under dit genoptræningsforløb, så dine øvelser bliver tilpasset løbende. Nedenfor giver vi nogle eksempler på relevante øvelser, hvis man har sprunget sin akillessene. Husk på, at dette blot er eksempler på relevante øvelser og ikke en guide til, hvilke øvelser alle bør inddrage i genoptræningen. 

Referencer

(1) Hansen, M. S., Barfod, K. W. (2018). Dansk akillessenedatabase – kvalitetssikring, forskning og anbefalinger til træning efter akillesseneruptur.

(2)  Barfod, K. W., Hansen, M. S., Holmich, P., Troelsen, A., Kristensen, M. T. (2016). Efficacy of early controlled motion of the ankle compared with no motion after non-operative treatment of an acute Achilles tendon rupture. Study protocol for a randomized controlled trial.

(3) Mark-Christensen, T., Troelsen, A., Kallemose, T., Barfod, K. W. (2016). Functional rehabilitation of patients with acute Achilles tendon rupture: A metaanalysis of current evidence. Knee Surge Sports Traumatol Arthrose.

(4)  Hutchison, M., et al. (2015).  The treatment of a rupture of the achilles tendon using a dedicated management programme.